Monday, May 30, 2011

Tur til København

På vores seneste tur til Sjælland var vi en tur på Glyptoteket. Der var nemlig en udstilling om Kleopatra! Den var desværre ikke så interessant alligevel. Men det var Glyptotekets fisk derimod!


Vi så bl.a. denne underlige fisk!

Magne blandt duerne på sin storby-tur :-)

Det er sjovt at jage lidt med duerne.

Inden vi rejste hjem igen til Lystrup var vi forbi oldemor i Roskilde. Der så Magne også denne specielle legeplads.

Det fremgår måske af billederne her at vi havde lidt problemer med at få Magne til at falde i søvn den aften!

På hjemturen fik vi denne smukke himmel at se.

Dagligliv

En eftermiddag. Magne leger med Simon i forhaven.

Man kan jo lige spise lidt af sin kiks imens. Simon venter gerne.




Magne ved morgenbordet i weekenden. Han nyder virkelig at holde weekend, sove lidt længere og IKKE skulle haste ud ad døren om morgenen.

Påskeliljer af forskellige slags har blomstret i vores lille have...

...men nu er det stort set slut med dem, - ligesom det er med tulipanerne! Nu venter vi på morgenfruerne, kornblomsterne og tusindfryd :-)

Magne er meget glad for at se de dvd'er han har lånt af sin onkel-Rúni. De hedder Baby-Einstein, så vi må formode at han bliver rigtig klog af at se dem ;-)

Magne spiser frugt med sin far. Denne dag er det granatæble.

Mmmmmm :-P

Sunday, May 15, 2011

Felina foråret 2011

Felina på græs med sin nye veninde :-)

Felina og hendes fold-makker. Det er en pony-vallak og de har holdt hinanden med selskab på sandfoldene vinteren igennem.

Smukke Felina.

Men nu er vinteren forbi og hestene kan komme på græs. Der er dog ikke meget action over Felina, der slet ikke gider løbe rundt og bukke, men bare vil æde græs (hvorfor hun har valgt så tørt et sted vides ikke ;-))

Tuesday, May 10, 2011

Magne i bad

Afslappet i badekarret.

Her går det "stille og roligt".



Gå glad i bad... pjaske pjaske pjaske :-)

Sunday, May 8, 2011

Magnes liv XVI

Det er såmænd en ganske alvorlig sag at se Teletubbies på mors PC. Man skal også huske at røre ved musen af og til så skærmen ikke bliver sort! Det klarer Magne med glans :-)

"Tag nu bare det billede, far!"

Magne i haven.

Blomster-bandit!

Magne hjælper far med at samle det nye legekøkken som nu står i køkkenet så Magne kan kokkerere mens mor gør det samme :-)

Magne fik virkelig en oplevelse da vi var i cirkus sammen med Kit. Det var ikke tilladt at tage billeder under forestillingen, men her er da et taget udenfor.

Bandit-katten

Eneste sted man kan komme ud af haven når man er en kat med slatne hoppe-ben!!

Smukke Simon imellem tulipanerne.

Når man har fået varmet kroppen godt af solens stråler på sin yndlings-sol-plads i vindueskarmen er det tid til et lille støvbad for at køle af og pleje pelsen...

...sjovt som alle folk råber og vifter med armene når man ruller sig lige her i de grønne skud! Arhhh; dejlig køligt.

Så for katten. Her kommer Chilli og vil bruge Simons sol-plads!...

...Simon er ikke helt tilfreds!