Saturday, August 4, 2012

Sommerferie 2012

3 og en halv på tur. Vi tog nogle dage til Skagen. På de her billeder er vi ved Råbjerg Mile. Det blæste en del, så solbriller var nødvendige for ikke at få sand i øjnene.

Cool Magne og cool far.

Sandet havde lavet nogle super-flotte formationer.

Magne havde medbragt sandsager og vi brugte en del tid på at lege i sandet. Det var en kæmpe sandkasse.

Vi nåede også et smut ud til Vesterhavet, hvor Magne og Rune så folk flyve med drager.

Her er vi på vej til det tilsandede fyrtårn ved Rubjerg Knude. Her blæste det dog så hård en sandstorm, at det desværre kun var Rune der nåede hele vejen op over sandet og ind i fyrtårnet.

På vej mod det tilsandede fyr.

Familiens sejeste tog så dette smukke billede.

En tur ud på Grenen blev det også til. Her står vi i kø til Sandormen; Magne højlydt råbende: "Magne gerne køre traktor-vogn".

Og vi kom da heldigvis også med i traktorvognen.

Sejt sejt billede, som muligvis skal laves i papirversion, rammes ind og hænges på børneværelset. Det bliver nok nødvendigt.

På Grenen var der en stor og dejlig varm vandpyt som de besøgende børn kunne lege i. Magne havde atter medbragt sandsager.

Badefyr, som langsomt blev modigere og modigere og mere og mere våd! Nu er shortsene røget af.

Senere fandt han, til sin store fryd og dertilhørende frydeskrig, ud af, at man kan jagte mor og far rundt i vandet ved at pjaske vand på dem.

Og da det var tid til at stå på spidsen af Danmark og derefter tage traktorvognen hjem igen var det meste af tøjet røget af - helt vådt! Magne var desuden ret vild og blev ved med at stikke af. Dette er i virkeligheden et billede af endnu et flugtforsøg.

På vej hjem fra spidsen tog vi en tur i Aalborg Zoo. Her er Magne hos gederne. Senere oplevede han at blive angrebet af en kysselysten pige på hans egen alder - en oplevelse, der i adskillige minutter efter fremkaldte sure udbrud: "Magne gider ikke ha' det!".

Havens mest kælne og interesserede dyr var denne kamel, hvorfor den blev besøgt og kælet for 2 gange på turen rundt i haven.

En stakkels isbjørnemor sveder og lader sin store unge die. Det var ret let at få øje på isbjørnen når den var så tæt på.

Ugen efter Skagensturen lånte vi Steen og Anne-Maries sommerhus på Helgenæs. Vi tog Kit, Jarle og Cujo med til en lille uge med afslapning, drageflyvning, snobrød og badning i havet. Her kommer en glad Magne løbende over lang afstand for at give Kit et klem.

Rune bliver ikke solskoldet selvom han har glemt sin hat derhjemme ;-)
Magne leger med biler, som han udemærket godt vidste fandtes i sommerhuset. Han kunne huske både en traktor og en mejetærsker fra vi var i sommerhuset i påsken!

Magne flyver med drage.

Magne og Jarle flyver med drage.

Hygge hjemme i sommerhuset med højtlæsning i sofaen.

Gåtur til Tyskertårnet og hjem langs vandet. Magne cyklede næsten hele vejen på sin løbecykel, men i stenene er det nu bedre at sidde på ryggen af far og kaste sten i vandet.

Jarle og Cujo på vej hjem fra Tyskertårnet.

Kit, Rune og Magne på vej hjem fra Tyskertårnet.

Mens vi var i sommerhus blev der også tid til en dag i Djurs Sommerland. Her er Magne og Nanna i Piratfisken, mens de tre andre er helt vilde og prøver den store rutsjebane Piraten.

Magne og Kit i helikopterne i Lilleputland. Magne fangede hurtigt konceptet med forlystelserne og løb straks rundt og om i køen igen når turen var slut. Dette gjaldt især radiobilerne og de mekaniske post-ponyer.

Sommerlandets ubetinget bedste forlystelse ifølge Magne var de små biler, som man selv skal køre rundt i "trafikken", holde for rødt lys og tanke benzin på.

Hjemvendt fra sommerhustur, og med Kit og Jarle sikkert tilbage på Sjælland, tog vi et lille smut i Dyrehaven i Marselisborg Skov. Udstyret med gulerødder fik vi mange venner der...

 Rune var utrolig populær blandt Sikaerne.

Rune og Magne ser på ænder.