Friday, October 26, 2012

Kastanjer, græskar, æbler og hjemmeliv

Kastanjedyrene er over os! En eftermiddag tog Rune og Magne cyklerne og cyklede afsted for at finde kastanjer til dyr - og dette er så vores kastanje-farm nu.

En dag i efterårsferien kom Magne hjem fra børnehaven i den her seje T-shirt. Pædagogerne fortalte, at det havde været sjovt at lave sådan noget kreativt sammen med Magne - han gider rigtig godt.

Sengetid. Der bliver læst og sunget og det er hyggeligt at lillesøster er med.

Hun er heldigvis vågen nok til at deltage, for ofte er hun faldet i søvn inden Magne når i nattøjet. Hun sover dog ikke helt så godt og længe som Magne endnu ;-)

Udpluk af æblehøsten fra træet i haven. Det er kun det ene træ der har sat æbler i år.

Billedet blev lidt mørkt, men måske kan man alligevel ane hvad der skal til at ske her...

Og så kom der blitz på, så man lidt bedre kan se hvad det er mændene laver.

Uha!

Er det antydningen af et smil man kan se om lillesøsters mund? Hun elsker i hvert fald at bade, så her er noget at være glad over.

Så fredfyldt.

Hvis lillesøster sidder hos far, vil Magne også!

"Faaaaar, kom op og leg med lego på værelset".
"Jaja, Magne, jeg skal bare lige spise færdig først".
"Okay, så sover jeg bare her til du kommer..."

Lillesøster klar til barnevognstur i den allerførste frost.

Sunday, October 14, 2012

Runes projekt sofabord...

Nyeste projekt herhjemme er et sofabord i beton. Først laves støbeformen. Bunden af formen er en gulvplade i et melamin-lignende materiale. Tynd spånplade er sat i spænd for at give bordet en oval form, herpå er der klistret bredt gennemsigtigt tape, der sikrer at betonen slipper efter indtørring. Bemærk også hvordan der er forberedt huller i pladen til fastspænding på foden fra barberstolen.

Der lægges en silikonefuge rundt i kanten, som giver borpladen en pæn afrunding. Armeringsnet ophænges. Knudsenkilerne benyttes til finjustering.

Derpå blandes cement.

Før vibrering af cementen.

Den færdige bordplade i støbeformen; så er det bare at vente 4-5 dage.

Stift bord uden støbeform.

Vilden pt


Magnes 3 års fødselsdag

Magnes sidste dag som 2-årig.

Efter børnehavetid gik vi en tur hen for at prøve en ny legeplads i området. 

Der var også en sjov lille bakke på legepladsen, som vi ikke kunne lade være med at løbe og lege lidt på.

Magne var på løbecykel hele vejen, og lillesøster var med i barnevognen. På vej hjem tog Magne et lille hvil mens han ventede på de langsomme barnevogns-trillere ;-)

Endelig oprandt dagen, hvor det var Magnes tur til at have fødselsdag og fylde 3 år. Dagen blev fejret med pandekager og lys i det lille fødselsdagstog allerede i de mørke morgentimer. Om eftermiddagen var der så pakker, og Magne nåede også med til sin ugentlige rytmik-time.

Dejlige gaver fra oldemor og mor og far - Brio togbane, elektrisk tog og en fin, magnetisk kran.

Farmor og farfar kom også forbi med en fin pakke - en fint samlesæt, som Magne straks gik i gang med. Det første projekt er at bygge en helikopter.

Lørdag var der inviteret til øglefest, med øgle-indbydelser, øgle-chokolade og dinosaurer på bordet. Også denne krokodille-kage kom med til fest!

 Magne havde besluttet, at når krokodillen fik skåret halsen over, skulle alle folk skrige som krokodiller.

Fødselsdagsstemning. Masser af søde børn, store pakker, legetøj og balloner overalt. Dejligt.

Mor og lillesøster til fødselsdagsfest.

Monday, October 8, 2012

Hjemmeliv med Magne og Vilden

Magne og Lillesøster hygger sig. Magne er meget stolt over at være blevet storebror, og han passer rigtig godt på sin lillesøster.

Sødelig søvn.

En frisk lillesøster efter sit første bad.

Her er hvad der kan ske på første sal, mens moderen er gået i bad en sen aftentime: 3 sovetryner i lag!

Det kan godt være hårdt at blive storebror og samtidig starte i børnehave. Magne slapper af og ser fjernsyn.

Magne kunne vist godt tænke sig at få fat i kameraet....

Det fik han så, og med hjælp fra far og et stativ til kameraet tog de så nogle billeder med selvudløseren :-)

Magne får lov at holde Lillesøster - hud mod hud.

Magne har jo også en baby. Hun blev klædt pænt på i lillesøsters tøj og kom med en tur ud at handle ind. Hun skulle naturligvis spændes fast i autostolen - det skal man jo når man kører bil!

Magne afprøver lillesøsters autostol.

Thursday, October 4, 2012

Vilden kommer til verden

Helt nyfødt lille pige-sprællebasse på 4360g og 53cm. Magne kom senere og var med til børneundersøgelsen, hvor han hjalp med at tælle fingre og tæer og med at veje og måle lillesøster.

Lillesøster hylede en del umiddelbart efter fødslen, men har siden været meget fredsommelig, sover meget, spiser godt og hæver sjældent stemmen over almindelige små klynk.

Store, store øjne der ser verden for første gang.

Stolt og glad Rune med sin lille pige. Han var svært glad for at fødslen foregik om eftermiddagen, og ikke om natten ligesom da Magne kom.

Lillesøster på vej i tøjet for at tage hjem fra hospitalet.

Klar til afgang 5 timer efter fødslen.

Wednesday, October 3, 2012

Mens vi venter på Vilden

Da Nanna var gået en dag over termin brugte hele den lille familie lørdag aften hos Felina.

Først fik moren lov at ride...

...mens far fotograferede og Magne ventede tålmodigt. Både far og Magne havde også medbragt deres "Felina-hatte"...

... så de kunne prøve en tur på Felina bagefter.

Og dagen efter var svømning aflyst, så vi tog endnu engang til modelbanen i Egå, hvor vi tog nogle skønne ture med tog i det dejlige solskinsvejr.

Magne havde sin mor med på flere ture, men tog da også gerne nogle selv.

Også far og Magne tog en tur :-)